Nyheder

Roskilde Aikido Klub

Beskrivelse

Aikido er en moderne Budo (japansk kampkunst), som er udviklet af O-sensei Morihei Ueshiba (1883-1969). Der er ca. 1,6 mio. udøvere på verdensplan.

Bevægelserne i aikido er harmoniske og ofte cirkulære. Træningen bygger på forståelse af balance, timing, afstandsbedømmelse og placering i forhold til angriberen. Aikido indeholder mange forskellige typer af frigørelsesteknikker, kast, låse mod arme og ben. Ukemi (faldteknik) er også en vigtig del af træningen, så udøveren lærer at falde korrekt. Mange af bevægelserne bygger på den japanske sværdkunst. Derfor trænes også med bokken (træsværd) og jo (træstav).

Målsætningen med træningen er, at blive i stand til at pacificere sin modstander, i enhver tænkelig situation, uden anvendelse af unødig kraft. Den defensive indstilling til kamp og fraværet af konkurrencer udgør den største forskel mellem Aikido og andre budo-former.

Aikido kan trænes af alle, uanset fysisk formåen, alder og køn. Gennem Roskilde Aikido Klubs 25 års historie har vi set medlemmer på mindre end 7 år og helt op til knapt 70 år. Vi har træningstider for hhv. børn, unge og voksne, samt fælles gradueringsdage flere gange om året, hvor medlemmerne kan opleve hinandens udvikling. Vi træner for at udvikle os som mennesker og for at have det sjovt. Vi lægger vægt på, at give hinanden det størst mulige udbytte af træningen, for begyndere såvel som øvede. Derfor vil man opleve en træning præget af gensidig respekt, opmærksomhed, humor og vedvarende lyst til at lære mere. Jo mere erfaren man bliver, desto mere er der at revidere. Det kræver både tålmodighed, åbenhed og viljestyrke. Til gengæld vil man kunne se en udvikling hele livet igennem og vi har mange medlemmer, som har været i klubben i mange år.

Klubbens chefinstruktør og formand er Robert Vedel MacKay, som er 5. dan og startede Roskilde Aikido Klub i 1993. Klubben har haft hjemsted flere steder i Roskilde og har igennem tiden haft flere hundrede dedikerede medlemmer. Vi har siden 2014 opbygget vores lokaler som en optimal ramme om den daglige træning på Industrivej 44b, tæt ved Trekroner st. Se mere på www.roskildeaikidoklub.dk
 

Kontaktpersoner

Foreningsoplysninger

Industrivej 44B

4000 Roskilde

CVR nr.: 29085609

Hjemmeside: http://www.roskildeaikidoklub.dk

Mailadresse: aikido@mackay.dk

Telefonnummer: 22144045

Aktiviteter og hvor de afholdes

Aktiviteter:

  • Kampsport
  • Selvforsvar

Bookede lokationer:

Kort